Mandag mødte jeg i dagvagt og hjalp en af mine borgere op, og da jeg hjalp ham ud i fællesstuen var hans søn Sámal kommet på besøg. Han virkede bekendt eller tøjet gjorde. Han havde en Teledanmark trøje på og det var jo meget nærliggende at spørge om han var fra Danmark. Og det viste sig at han bor i Danmark og har 40 års jubilæum ved TDC næste år. Pt. arbejder han sammen med 2 af mine tidligere kolleger Puk Storm og Gitte Larsen. Hans jobfunktion er at taste ordre i systemet, bla. De produkter jeg solgte da jeg var ved TDC Erhverv, så vi blev enige om at vi helt sikkert havde talt sammen engang. Og så gik snakken ellers om TDC, og vi kender mange af de sammen personer ved TDC.
Godt nok er TDC et stort selskab, og godt nok er der mange her på Færøerne der har relationer til Danmark, men jeg havde ikke lige regnet med at skulle møde en tidligere kollega heroppe.
Jeg har haft en aftenvagt i løbet af ugen, blot for at se rytmen i en aftenvagt.
De gør rigtig meget ud af at hygge og være sociale sammen med borgerne også om aftenen.
Der er fælles kaffe og snakker flyver hen over bordet. De ældre er meget interesseret i at høre om hvordan det er at bo på plejehjem i Danmark, så de lytter gerne til mine fortællinger om de forskelligheder der er i at bo på plejehjem i Danmark og her. Bla. at der er frit valg på maden, at nogle af danske plejehjemsbeboere har lejlighed med eget lille køkken, hvor maden tilberedes.
Det er der flere her der har udtrykt stor undren over, i særdeleshed når jeg fortæller at de får leveret den varme mad til en uge af gangen.
Mine kolleger heroppe siger flere gange om dagen, at der er rigtig ærgerligt, at det er på denne årstid jeg er her. Det optimale vil være i maj, juni eller juli, da der kun er mørkt meget få timer i døgnet, og der er meget mere liv i både festival, og en helt speciel sejltur til nogle grotter med koncert.
Derfor er det begrænset hvad jeg får at se efter arbejde da der allerede er bælgravende mørkt. Så jeg benytter enhver lejlighed til at komme ud når der er lyst om fredagen har jeg fri kl. 13. Og straks derefter er det ud at gå.
Anni min medstuderende og jeg gik ned til havnen fredag eftermiddag, og rundt i den ældgamle bydel af Torshavn der hedder der hedder Reyn, det er små gyder hvor der ligger nogle, smukke og meget velholdte huse, i den gamle færøske stil. Her holder bla. Landsstyret og byens mere kreative klasse til. ( se billedet til venstre ovenfor )
( Billedet øverst midtfor )
Vi havde en flot tur og på vej hjemad kom jeg forbi det hus, Peter (min bror) har fortalt om.
Det er som han har fortalt, hverken et offentligt toilet eller et sted man kan ”tisse overkors” selvom man skulle tro det på navnet, men det er en avis :o) avisen hedder på dansk, Socialen.
Her på Færøerne, betyder urin ikke det samme som i Danmark, men er endelsen
Det er som han har fortalt, hverken et offentligt toilet eller et sted man kan ”tisse overkors” selvom man skulle tro det på navnet, men det er en avis :o) avisen hedder på dansk, Socialen.
Her på Færøerne, betyder urin ikke det samme som i Danmark, men er endelsen
–en på ord. F.eks. Socialen
I dag Lørdag var vi igen med en tilfældig bus. Den kørte os rundt i den nordlige del af Torshavn, bussen havde igen de obligatoriske 7 min ved endestationen, Noróasta Horn. På Vej derop var vi omkring stranden, og flot udsigt langt ud over det brusende hav. Noróasta Horn er et af de få områder her i Torshavn hvor man ikke kan se havet. Turen knap så flor som sidste lørdag.
Da vi kørte retur med bussen kom en rustvogn med følge. På vej ned af en vej holdt 4 biler i vores side. Buschaufføren stoppede straks motoren, passagerne i bilerne gik ud og stod stille i vejkanten, imens rustvogn og følget på ca 50 mennesker gik forbi. Jeg var et kort øjeblik i tvivl om vi skulle ud af bussen, men det bruger de ikke. Det var en rigtig varm oplevelse, at se de fortsat står stille med respekt for den døde. Det er mange år siden jeg sidst har oplevet det i Danmark, hvis skikken / respekten fortsat består / kendes til i Danmark.
Vi havde valgt at stå af ved stadion, jeg blev nødt til at finde udad om jeg kan se lidt håndbold i weekenden. Da vi kom ind i hallen spillede de den danske national melodi, vildt underligt!
Det viste sig, at vi kom til finalen mellem Norge og Danmark, i det Nordiske Mesterskab i volleyball for U19 Drenge / Herrer. Som Danmark vandt 3 – 0 i sæt. Der var max. 50 tilskuere, men jeg fik nationalfølelsen, og heppede med på Danmark. Godt spillet drenge ;o)
I morgen er der herre håndbold 2.div, næste weekend spiller både damerne og herrerne hjemme i 1 og 2. div.
Kh Hanne
Da vi kørte retur med bussen kom en rustvogn med følge. På vej ned af en vej holdt 4 biler i vores side. Buschaufføren stoppede straks motoren, passagerne i bilerne gik ud og stod stille i vejkanten, imens rustvogn og følget på ca 50 mennesker gik forbi. Jeg var et kort øjeblik i tvivl om vi skulle ud af bussen, men det bruger de ikke. Det var en rigtig varm oplevelse, at se de fortsat står stille med respekt for den døde. Det er mange år siden jeg sidst har oplevet det i Danmark, hvis skikken / respekten fortsat består / kendes til i Danmark.
Vi havde valgt at stå af ved stadion, jeg blev nødt til at finde udad om jeg kan se lidt håndbold i weekenden. Da vi kom ind i hallen spillede de den danske national melodi, vildt underligt!
Det viste sig, at vi kom til finalen mellem Norge og Danmark, i det Nordiske Mesterskab i volleyball for U19 Drenge / Herrer. Som Danmark vandt 3 – 0 i sæt. Der var max. 50 tilskuere, men jeg fik nationalfølelsen, og heppede med på Danmark. Godt spillet drenge ;o)
I morgen er der herre håndbold 2.div, næste weekend spiller både damerne og herrerne hjemme i 1 og 2. div.
Kh Hanne
Ingen kommentarer:
Send en kommentar